Terms and conditions

Aftalegrundlag

Nærværende handelsbetingelser er gældende for brug af hjemmesiden www.indrero-online.dk og www.indrero-odense.dk (herefter ”Hjemmesiden”) samt ved køb af ydelser udbudt af Indre ro, Odense og Indre ro ONLINE og Indre ro Univers (herefter samlet betegnet ”Indre ro”).

Ved brug af Hjemmesiden, oprettelse af profil på Hjemmesiden eller ved køb af ydelser accepterer du således disse handelsbetingelser.

Ved køb af ydelser udgør ordrebekræftelsen, nærværende handelsbetingelser og den fremsendte faktura det samlede aftalegrundlag mellem dig og Indre ro.

Nogle af vores hold hos Indre ro, Odense kører via AOF. For disse hold gælder derfor tillige AOF’s handelsbetingelser og persondatapolitik. Nogle rejser udbydes i samarbejde med Bering Rejser. For disse hold gælder tillige Bering Rejsers handelsbetingelser og persondatapolitik. 

Betaling

Du kan betale / oprette abonnement med kreditkort via Stripe og Quickpay. Betalingerne sker med 3-D-Secure.

De til enhver tid gældende priser for køb af ydelser fremgår af Hjemmesiden. Vi forbeholder os retten til løbende at ændre disse priser.

Betaling sker online via webshoppen i forbindelse med bestilling, eller senest ved levering af den pågældende ydelse. Såfremt du bestiller en ydelse via Indre ro, Odense, f.eks. til holdundervisning, skal betaling dog ske inden for 48 timer fra bestilling, idet du ellers ikke er sikret din plads.

Betaling af abonnementsydelser forfalder til betaling månedsvist eller, ved årsabonnement, én gang årligt. Du kan via din bruger / profil på Hjemmesiden opsige dit medlemskab til udgangen af en abonnementsperiode, dog med min. 5 dages varsel.

Du kan via mail til info@indrero-odense.dkeller info@indrero-online.dkopsige dit medlemskab til udgangen af en abonnementsperiode, dog med min. 30 dages varsel.

Handelsbetingelser: Levering af ydelser

Digitale produkter købt via Indre ro ONLINE er tilgængelige straks efter købet. Du modtager i forbindelse hermed en e-mail med dine login-informationer, som giver adgang til det købte produkt.

Hvis du afmelder din konto hos indre ro ONLINE, kan du ikke længere få adgang til dine købte ydelser online. Ved bestilling af online ydelser som f.eks. terapi, vil du modtage log-in information senest 24 timer før onlinesessionen.

Abonnementsydelser, herunder medlemskab til Indre ro Univers, er tilgængelige i abonnementsperioden.

For virtuelle kursusforløb er supplerende onlinemateriale tilgængeligt i kursusperioden – eller længere – hvis dette oplyses ved købet.

Køb af enkeltstående produkter som lydbøger, lydfiler, pakker m.v., er tilgængelig på Hjemmesiden, så længe du har en onlineprofil.

Gavekort udstedes til specifikke personlige oplevelser i Indre ro Odense er gyldige 1 år mens gavekort på et bestemt beløb og er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen.

Gavekort til Indre ro, Odense er personlige og skal medbringes som betaling. Gavekort til Indre ro ONLINE er personlige og anvendes ved køb i webshoppen. Gavekort refunderes ikke. 

Ydelser hos Indre ro, Odense leveres ved fremmøde på aftalt tidspunkt.

Rettigheder og vilkår

Alle rettigheder til materialet på Hjemmesiden, herunder til vores ydelser og produkter, tilhører Indre ro.

Du er således ikke berettiget til at kopiere, videregive, sælge, distribuere eller på anden måde gengive dette materiale uden skriftlig tilladelse fra os.

Aflysning og opsigelse

Du kan bestille eller ændre terapitider i vores online-bookingsystem, via info@indrero-odense.dk, info@indrero-online.dk eller via telefon eller sms. Såfremt du ønsker at aflyse en tid, skal dette ske hurtigst muligt og senest 24 timer før den planlagte terapi, dog altid på en hverdag.

Det er ikke muligt at aflyse mindre end 24 timer før den planlagte tid seneste hverdag før, hvorfor vi i sådanne tilfælde forbeholder os retten til at opkræve de fulde beløb.

Såfremt du ønsker at ændre en tid til en af vores øvrige ydelser (spa, eneundervisning mv.), skal dette ske hurtigst muligt og senest 48 timer før den planlagte ydelse ved skriftlig henvendelse til info@indrero-odense.dk eller via telefon. Dog skal ændring af dato ved private events ske senest 30 dage før den planlagte ydelse, ligeledes skriftligt pr. mail eller via telefon.

Overholdes disse frister ikke, forbeholder vi os retten til at opkræve de fulde beløb.

Såfremt et kursus aflyses af Indre ro, pga. for få tilmeldte, bliver det fulde beløb tilbagebetalt. Hvis underviser eller terapeut bliver syg eller på anden måde forhindret i at gennemføre planlagt undervisning, event eller terapi, erstattes dette ved at gennemføre ydelsen på en ny dato efter aftale.

I tilfælde af aflysning på grund af forhold, som Indre ro ingen indflydelse har på, f.eks. myndighedspåbud, nationale kriser eller anden force majeure, er der ikke mulighed for refundering. Du vil i stedet blive tilbudt et nyt tidspunkt for den pågældende ydelse.

Hvor det er muligt erstatter vi yoga, mindfulness og meditationsophold, workshops og terapi, som skulle have været afviklet ved fremmøde, med online alternativer.

Hvad angår rejser og retreats, kan du, såfremt det er angivet i den specifikke begivenhed, melde afbud til og med afbestillingsfristen, i hvilket tilfælde du dog mister dit depositum.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden, hvorfor du ved køb af pakkerejser er sikret i tilfælde af vores konkurs. Det angives på den enkelte rejse/retreat om den er omfattet af Rejsegarantifonden.

Du kan opsige dit abonnement via din bruger på www.indrero-online.dk. Indre ro kan opsige sine forpligtelser over for kunder og medlemmer med rimeligt varsel, eller ved at tilbagebetale resten af kundens betalte medlems- eller kursusperiode.

Såfremt login-info misbruges af kunden, kan kunder og medlemmer opsiges/ekskluderes uden refundering.

Reklamation

På grund af onlineydelsernes art tilbyder vi ikke fuld refundering af en købt onlineydelse. Såfremt du er forbruger, har du dog en 2 års reklamationsret, som gælder fra tidspunktet for købet.

Fortrydelsesret

Såfremt du er forbruger, har du i henhold til forbrugerbrugeraftaleloven som udgangspunkt 14 dage til at fortryde købet af et produkt. Ved køb af digitale ydelser anerkender og accepterer du dog i forbindelse med købet, at du ved købet af ydelsen mister din 14 dages fortrydelsesret, så snart levering af ydelsen er gået i gang.

Herudover er der ikke fortrydelsesret til produkter og ydelser købt hos Indre ro.

Ansvarsbegrænsning m.v.

Vi tilbyder ikke terapi til børn og unge under 18 år. Yoga og meditation kan efter aftale tilbydes børn og unge under 18 år. Køb af vores onlineydelser skal under alle omstændigheder foretages af en myndig person.

Vi gennemfører aldrig terapi til mennesker med svære psykiske/psykiatriske lidelser: skizofreni, vrangforestillinger, psykoser.

Herudover bør hypnose og meditation ikke anvendes af personer med ovennævnte lidelser, medmindre dette sker under kyndig vejledning af fagpersonale med speciale i psykiske og psykiatriske lidelser, evt. i en-til-en forløb, hvorfor holdundervisning og online-guidning frarådes. Såfremt du ikke gør os bekendt med samtlige ovennævnte oplysninger, er vi ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab eller skader, som måtte følge af terapien, eller tab og/eller skader, som måtte følge af din ageren i strid med ovenstående.

Vi tilbyder samtidig ikke onlineterapi til mennesker med epilepsi.

Vi anbefaler desuden, at du i forbindelse med yoga og meditation altid lytter til din krop. Hvis du er i tvivl og ikke selv kan vurdere, om det er ok, så spring det over, eller rådfør dig med egen læge.

For at deltage i virtuelt ledede kurser og onlineterapi anbefales en god, stabil internetforbindelse og en computer eller tablet. Mobiltelefoner frarådes.

Vi anbefaler, at du tester dine log-in informationer og din internetforbindelse i god tid, inden dit online kursus eller din terapi. Indre ro er ikke ansvarlig for tekniske problemer og log in problemer relateret til dit udstyr eller din internetforbindelse.

Der er ikke onlinesupport hos Indre ro ONLINE.

Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, som du måtte lide i forbindelse med køb af ydelser hos os.

Vores samlede erstatningsansvar for over for dig som følge af tab eller krav, der måtte opstå i forbindelse med levering af vores ydelser til dig, kan under ingen omstændigheder overstige et beløb svarende til dine indbetalinger hos os de seneste 12 mdr., ganget med fem.

Personoplysninger

I forbindelse med levering af vores ydelser/produkter, behandler vi personoplysninger om vores kunder. For mere information om, hvordan Indre ro behandler personoplysninger henvises til vores persondatapolitik PERSONDATA.

Tvister – Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med din brug af Hjemmesiden eller køb af ydelser hos os skal afgøres i overensstemmelse med retsplejelovens regler om stedlig kompetence.

I det omfang det ikke er i strid med reglerne, er værnetinget byretten i Odense.

Kontakt

Kontakt os via info@indrero-odense.dk (for ydelser med fremmøde) eller info@indrero-online.dk(online ydelser). Eller kontakt os via vores kontaktformular på www.indrero-odense.dk eller www.indrero-ONLINE.dk .

Vi bestræber os på at besvarer henvendelser indenfor 48 timer. I perioder, hvor vi har ferielukket vil vi have meddelelse om ”ikke til stede” som automatsvar, hvor det angives, hvornår vi er tilbage og kan besvare din henvendelse. Telefon nr. 2281 8326.